Referencer

 
 Forside
 Velkommen
 Hvem er jeg
 For børn
 For voksne
 Referencer
 Kommende arrangementer
 Links
 Kontakt
 Pressen skrev

Den 5. februar 2008 var jeg på Elværket i Frederikssund og fortælle historier for voksne. Det var en fantastisk aften med et engageret og nærværende publikum. Da aftenen var omme, fik jeg denne kommentar af en af tilhørerne, som gjorde mig rørt:

"Jeg har ikke hørt historier siden jeg var barn. Det var fantastisk bare at sidde og lytte til historierne. Det var som at blive barn igen"

Anja Schmidt

 

Den 26. marts 2007 var jeg på Langelinieskolen i København og fortalte historier.
Eleverne havde emneuge om historiefortælling og ugen startede med at jeg kom og fortalte eventyr og gav et par tips til, hvordan man selv kan komme i gang med at fortælle.
Jeg havde en super hyggelig formiddag, og det tror jeg også børnene havde.

"Vi synes at du var rigtig god. For det første fordi det var en gruppe med meget stor aldersspredning du skulle fange. Vi var imponerede af at du kunne få selv de ret store børn overbevist om at der stod en ko på månen :-) Du havde en god måde at holde dem fangen på de gav ikke op for koncentrationen undervejs. Du havde en fin balance i fortællingen,
med pauser som ikke var for lange.

Det vi hørte mest om fra børnene bagefter var om koen, månen, om det virkelig var din onkel og om flyvehavre.

Dine historier var god inspiration for børnenes historier resten af ugen, de fik lavet en masse gode ting.

Vi siger tusind tak for dit besøg hos os.”

Mvh Langelinieskolen, Vibeke Hjordt Lund

 

Den sidste dag i efterårsferien holder Lejre Forsøgscenter hvert år ”Fortællinger i natten”.
Jeg var med i 2006 og fortalte i Vikingelandsbyen Ravnebjerg. Det var koldt og mørkt. Det småregnede. Vi havde bål og man kunne låne et fåreskind at varme sig med …. Det var en rigtig hyggelig aften.

”Kulsort himmel - det er fredagaften - måneden er oktober - sidste dag i efterårsferien. Vi sidder i Vikingebyen i Forsøgscenter Lejre. Blødt placeret på et lunt fåreskind og med et knitrende bål foran.

Mine to tøser (på 6 og 8) sidder - helt stille - totalt opslugte af en historie om en trold og en prinsessekrone. Historiefortæller Bettina står i lyset fra bålet og fortæller eventyr. Jeg sidder og lytter, kigger ind i flammerne og nyder at være der. Mere stemningsfyldt kan det næsten ikke blive.

Føler mig henført til tidligere tider, med ægte nærværd, mens vi hører endnu et eventyr - nu er det en græsgrøn-drage der er hovedperson. Mine piger klapper begejstret inden de rejser sig og med lommelygternes kejler svingende foran sig, begejsret snakker om hvad de bedst kunne lide. Et stykke tid er det den med prinsessekronen - men tilsidst lyder det fra den mindste - narjjj den med den flyvende ko var også skæg, tror du virkelig der findes flyvehavre.....”

Lene Irlind